Øreakupunktur
Traditionelle og moderne tilgange
Øreakupunkturen kan inddeles i 2 forskellige systemer, nemlig den kinesiske – og den Franske skole.
Vores øre ligner et foster der ligger inde i livmoderen.
Man kan finde hele kroppen i øret, alle legemsdelene, organerne, knoglerne og nervesystemet.
Hvis der er et problem / en lidelse i kroppen, vil det afspejles i øret.
Det respektive punkt i øret vil være tryk følsomt, ømt og have en anden hudmodstand end resten af øret.
Nogen kan mærke en pulsændring en ”VAS” (vaskulær autonome signal) når punktet berøres. Man kan også måle sig frem til punktet med et måleapparat (Agiscop) og behandle punktet og lidelsen ved at sætte en akupunktur nål i punktet.
Man kan benytte de almindelige engangs akupunkturnåle eller ASP nåle, som er ganske små perma nåle, der normalvis sidder i øret fra 2 – 14 dage og selv falder ud af øret igen.
I Kina benytter man også små frø med plaster på, som patienten så går og trykker på. I nogle tilfælde bruger man også små magneter.
Man kan stort set behandle alt via øret. Noget af det mest kendte og succesfulde er nok det akutte lændehold (hekseskud) og så tobaksafvænningen. Øreakupunktur er en utrolig hurtig virkende behandlingsform, i løbet af ca. 30 sekunder kan smerter nogen gange fjernes.
Den Franske – og Den Kinesiske Øreakupunktur er enig om rigtig mange punkters placering men der er også en del punkter/ ”organers” placering i øret man er uenig i. Dette skyldes at man benytter 2 forskellige tankegange og diagnose metoder. Begge systemer bruger vi på Helseklinikken i Gjerrild med godt resultat.
Den franske øreakupunktur
Også kaldt Auriculoterapi eller Auriculomedicin er udviklet og sat i system i 1951 af den franske ingeniør, biolog og læge Paul Nogier fra Lyon. Det tog ham 15 år at kortlægge øret, dets anatomi, udvikling, nerveforsyning, refleksbanerne og nervesystemet han kaldte det ” mennesket i øret ”
Hans søn læge Raphael Nogier har videreudviklet systemet så det nu står som en bæredygtig og fantastisk metode til at behandle hele mennesket.
Paul Nogier kalder Auriculoterapi for en lægelig behandlingsteknik og Auriculomedicin en diagnoseteknik.
Paul Nogier var i 1996 indstillet til ”Nobel Prisen i medicin” på grund af sin forskning og sine resultater, han døde desværre i juni 1996 inden prisen blev udleveret.
Auriculoterapien blev i 1990 anerkendt af WHO (Verdens Sundheds Organisationen) som diagnostik- og behandlingsmiddel.
Den Kinesiske Øreakupunktur
Her har man Den Traditionelle Kinesiske Medicins historie der går flere årtusinder tilbage, dens diagnose principper, love og brug.
Meridianlæren er meget vigtig for udvælgelsen af ørepunkter i en behandling og kombineres for det meste også med den almindelige krops akupunktur.
NADA (National Acupuncture Detoxification Assosiation)
Er et akupunktur system der stammer fra den kinesiske øreakupunktur, men som er blevet udviklet i USA til at afgifte og afvænne mennesker fra narkotiske rusmidler, medicin misbrug og alkoholmisbrug.
Systemet stammer fra USA og har spredt sig til mange lande, herunder også Skandinavien. Det har nogen afvænningsprocenter som intet andet system kan hamle op med, op mod 70% er afvænnet i løbet af et år.
I USA kan kriminelle narkomaner vælge at få en behandlingsdom i stedet for at komme i fængsel. Der er lavet specielle Domstole for misbrugere.
I alle misbrugssituationer er det nødvendigt, at der hos den enkelte er et ønske og en stærk motivation til at stoppe.
Hver dag gives ” De 5 nåle ” i hvert øre, de sidder i ca. 45 minutter og er standard behandlingen for at hjælpe på abstinenserne, angsten, uroen, svedeturene……..
Samtidig med behandlingerne er det selvfølgelig nødvendig med anden hjælp.
Den sociale og psykiske side kan hjælpes med samtaleterapi i en behandlingsgruppe af misbrugere. (anonyme narkomaner og alkoholikere)
I Sverige er man godt i gang med NADA systemet og har fine resultater, i Danmark er det forholdsvis nyt, men der er startet projekter op
Book en tid
Slip dit ubehag, rygsmerter, idrætsskader, hovedpine, stress og meget mere.
Telefon hverdag bedst mellem kl. 8.30 – 9.30