Klinikkens baggrund
Helseklinikken i Gjerrild – balance i krop og sind
Larsen brødrene er Lars (født 1960) og Jørgen (født 1963). Vores forældre var gymnastik/idrætslærer på Gjerrild skole samt ledere for diverse gymnastikhold og idrætsforeninger.
Idræt var en meget stor del af vores barndom. Vi er nærmest flasket op med en interesse for kroppen og idræt.
Vi har lavet mange forskellige former for idræt bl.a. fodbold, gymnastik, folkedans, svømning og atletik m.m. og ledet gymnastikhold sammen. Vi havde bl.a. et gymnastikhold på 40 drenge og piger på opvisningsturne gennem USA og Canada i 1981.
Atletik var vi begge to rimelig gode til og hjemførte mange amtsmesterskaber, en del jyske mesterskaber, landsmesterskaber og Jørgen var 3 gange dansk mester.
Som hel unge startede interessen for, hvad man kunne gøre, hvis man blev skadet: Førstehjælp, behandling, genoptræning og ikke mindst forebyggelse af nye skader.
Vores familie på vores fars side har altid interesseret sig meget for kroppen, flere generationer tilbage har der været ”klogemænd/ koner”.
Vores Oldemor var en kendt ”klogkone” som både behandlede mennesker og dyr. Vores farmor, vores far og ikke mindst Lars har nogle hel specielle evner til at sætte led på plads.
Book en tid
Slip dit ubehag, rygsmerter, idrætsskader, hovedpine, stress og meget mere.
Telefon hverdag bedst mellem kl. 8.30 – 9.30