Voldsomme skuldersmerter
Det begyndte som smerter, når jeg var i bad og skulle løfte min højre arm for at vaske min venstre skulder. Hen over sommeren gjorde det mere og mere ondt, og armens bevægelighed blev tiltagende indskrænket. Da jeg efter sommerferien vendte tilbage til mit kontorarbejde, blev det rigtigt slemt, så jeg bestilte tid hos min læge, men samtidigt hos Jørgen, da Lars og Jørgen tidligere har hjulpet mig med bl.a. en nerve, der var kommet i klemme i min ene arm og flere gange med lændehold.
Jeg klarede ca. en uge på arbejdet og lavede diverse øvelser, som jeg havde fået anvist af arbejdsmiljørepræsentanten, men sidst på ugen måtte jeg kaste håndklædet i ringen, for da havde jeg så ondt, at jeg ikke kunne have min arm nogen steder, uden at den gjorde ondt, og jeg kunne dermed heller ikke sove om natten.
Udover den tid, jeg havde bestilt hos Jørgen i starten af ugen efter ringede jeg og fik en akut-tid samme dag (fredag). Min svigersøn kørte mig til Gjerrild, for jeg var på ingen måde selv i stand til at køre bil med den arm. Jeg fik 2 timers behandling med akupunktur og tankefeltterapi, hvor Jørgen bankede på nogle specielle punkter, mens han blev ved med at spørge ind til, hvilke følelser, der havde manifesteret sig i min skulder og arm. Armen havde det mærkbart bedre, da jeg tog derfra, og jeg fik tapet armen op og fik anbefalet at tage nogle kosttilskud, samt nogle instrukser om selv at fortsætte med banketeknikken derhjemme for at give slip på de trælse ting, der var kommet frem i lyset.
Smerterne kom frygteligt tilbage henover weekenden, så jeg var rigtigt træt af det, da jeg igen dukkede op hos Jørgen om tirsdagen. (havde endog forsøgt at bruge Ibuprofen-tabletterne til at tage smerterne med, men kunne slet ikke tåle dem og kastede voldsomt op af dem).
Jørgen virkede næsten endnu mere ked af det, da jeg fortalte ham, at behandlingen om fredagen ikke havde haft særligt langvarig effekt, så han gik igen i gang med akupunkturnålene og var denne gang endnu mere ihærdig med bankebehandlingen og sin specielle spørgeteknik. Lars blev på et tidspunkt tilkaldt for at hjælpe med at løsne nakken endnu mere. Jeg gik derfra med en oplevelse af, at min arm havde det bedre og jeg fik en 3. tid til om torsdagen.
Da jeg vendte tilbage torsdag, havde jeg ikke længere så ondt i armen, men den kunne bestemt stadig ikke bevæges helt som den skulle. Jeg blev denne gang anbragt på en stol med besked om at sidde og svinge med armen, men ikke så langt ud, at det gjorde ondt. Jørgen satte nåle i hist og her samtidig med, at vi fik en lang snak om de udfordringer, jeg lige nu havde i mit liv, og ind i mellem satte Jørgen nye nåle i og justerede lidt på de bevægelser, jeg skulle lave.
Jeg fortsatte derhjemme med at bruge banketeknikken samt tage mig tid til at sørge for at trække vejret ordentligt. Jeg var atter på arbejde ugen efter med en arm, der ikke længere gjorde ondt og som hurtigt derefter genvandt sin fulde bevægelighed, og jeg har nu et halvt år senere INTET mere mærket til den (jeg kender flere, der har døjet med tilsvarende tilstande i deres arme/skuldre i flere år, før det ebber ud).
Og for det samt mange andre tidligere behandlinger vil jeg gerne sige både Jørgen og Lars 1.000 tak. Jeg kan kun anbefale jer og jeres behandlinger til alle andre.
Taknemmelige hilsener fra Grethe, Trustrup – Djursland (mobil tlf 31695365)