Idrætsskader

Martin Jørgensen, professionel fodboldspiller i den Italienske Serie A for Udinese og Dansk landsholdsspille, tidl. Ryomgård – Århus fortæller:

Jeg har benyttet Helseklinikken i Gjerrild i mere end 10 år, først som drengespiller i Ryomgård, så AGF og senere Udinese som sikker back up, når uheldene var ude.
Allerede som drengespiller tog min far mig med til Gjerrild, hvis jeg havde fået et lidt voldsomt skrub i en fodboldkamp. Jeg er blevet hjulpet af med mange små skader i årenes løb, det er mine brødre i øvrigt også.

Jeg husker især en episode.
I 1992 spillede jeg for U-16 landsholdet, lige før afrejsen til Europamesterskaberne for U-16 landshold brækkede jeg mit lægben. En kæmpe skuffelse med udsigt til mindst 3 måneders pause og genoptræning. Rigtig træls.
Brødrene fra Gjerrild bad mig om at få en speciel støtteskinne med velcrolukning på i stedet for den normale gips. På grund af støtteskinnen var det muligt at komme i behandling med det samme. Den første uge fik jeg behandling hver dag med akupunktur, TNS, magnetterapi og tilskud i form af urter.
På grund af den hurtige og effektive behandling kunne jeg til alles forbavselse, allerede starte genoptræning efter 1 måned. Efter knap 6 uger spillede jeg min første rigtige kamp for AGF, det blev dog kun til en halveg. Det må da siges at være et hurtigt comeback. Til sammenligning brækkede en af mine kammerater i AGF sit ben nøjagtig samme sted som mit. Det tog ham mere end dobbelt så lang tid at komme på fodboldbanen igen.

Lars og Jørgen har også lært mig at lave Zhan Zhuang Chi Kung (at stå som et træ). Det er nogle kinesiske øvelser som går ud på at styrke min energi, koordinations- og koncentrationsevne. Jeg laver især øvelserne som opvarmning og forberedelse til fodboldkampene, så er jeg virkelig oppe på dupperne lige fra start af.
I starten kiggede mine holdkammerater lidt mærkeligt på mig, når jeg lavede mine øvelser. Men de fleste fodboldspillere har jo et eller andet ritual, de går igennem før hver kamp, sådan opfatter de vist også mine øvelser.

Privatliv
Helseklinikken
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.

Tredjeparts-cookies
Denne hjemmeside bruger Google Analytics til at indsamle anonym information, såsom antallet af besøgende og de mest besøgte undersider.

Hold denne cookie aktiveret for at hjælpe os med at forbedre vores hjemmeside.