Barnløs: Endelig var der gevinst

Bettina Therkildsen, Sønderled 3, 8500 Grenaa har skrevet følgende:

I mere end 2 år har vi undladt at benytte prævention for jeg ville jo gerne blive gravid men intet resultat.
Jeg har døjet meget med gentagne underlivsbetændelser, blære- og nyrebækkenbetændelser. Min menstruation var meget uregelmæssig og ubehagelig, der kunne godt gå 2 måneder mellem menstruationerne, hvor der både var kvalme, smerter og væske i kroppen.

I 1998 besøgte jeg Helseklinikken i Gjerrild 6 gange. Jeg fik akupunktur og diverse kosttilskud samt kinesiske urter. Efter endt behandlingsforløb ringede jeg til Jørgen for at få en ny tid, for menstruationen var igen hoppet over, der var kvalme, brystspænding og så var jeg bare så træt. Jeg trængte virkelig til lidt hjælp igen.
Jørgen sagde, ” prøv at få lavet en graviditetstest måske er du gravid”. Testen viste sig sørme at være positiv – jeg var næsten 2 måneder henne i min graviditet. Jeg havde slet ikke tænkt på at jeg kunne være gravid, men det var jeg altså.

Den 15/ 9 – 1999 fødte jeg en dejlig pige.
Siden 1998 og frem til maj 2002 har der ikke været problemer med min menstruation eller nogen betændelser, det er bare dejligt.

Hilsen Bettina
Østjylland – Grenaa, den 7/5-2002