Min dødsangst er væk

Jeg er en mand på 38 år som har oplevet en del forskelligt i mit liv. Nyligst har jeg fået den store oplevelse at blive far. Dette har sat gang i mange følelser og minder fra tidligere år.

Jeg startede i Gjerrild på grund af en dårlig fod. Jeg er hofteamputeret på højre side og havde overbelastet min venstre fod. Jeg kom derfor til Gjerrild for at prøve om det kunne afhjælpe overbelastningen. Det gik godt. Jeg kom til at tale med Lars og Jørgen om hvad jeg ellers gik og sloges med.

Jeg mistede min far som spæd og min mor fik som følge heraf en fødselsdepression. Jeg boede derfor de første år af mit liv hos mine bedsteforældre. Mit ben mistede jeg som ung i en færdselsulykke. Jeg var i en lang periode tæt på ikke at overleve uheldet på grund af tilstødende komplikationer.

Det og andet samt den ellers dejlige oplevelse at blive far har ledt til at jeg har haft dødsangst. Jeg har gået ved Jørgen som bruger nogle banketeknikker og vi snakker meget om mit livsforløb. Jeg er sluppet af med min dødsangst og det har virkeligt givet mig ro i sindet og ro omkring mit liv – jeg føler, jeg bedre kan leve livet.

Brian Terp Bank

Brejning Strand 101, 7080 Børkop – Vejle